Aktionsgruppen Jammerbugt og Vesthimmerland
Landet ved hav og fjord.
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
blank
Claus Vingborg Jensen scanner med håndcomputeren en pakke ind i systemet hos Billig Pakkepost A/S, Nygårdsvej 11, Aars, mens Kim Gam-Jensen ser til.

Behov for at vi bakker op om ny virksomhed i Aars.

Dato:   25-01-2011

Tid:   10:11



Når bestyrelsen for LAG Jammerbugt-Vesthimmerland støttede indstillingen om en halv million til Billig Pakkepost, skyldtes det iværksætternes unikke koncept, hvor der både skabes højteknologiske arbejdspladser bag skriveborde i Aars og chaufførjob i transportbranchen.


Det siger bestyrelsesmedlem i Den lokale Aktionsgruppe, Asger Andersen, Vegger.

- Samtidig er det en af vore kongstanker, at infrastrukturen skal være i orden for alle - også beboerne i landdistrikterne. Man må sige, at det i høj grad er tilfældet her, hvor den enkelte forbruger hurtigt og effektivt kan få leveret sine varer indkøbt på nettet overalt i Danmark, understreger Asger Andersen.


LAG-bestyrelsesmedlemmet er godt tilfreds med, at Vesthimmerland får en ny avanceret højteknologisk virksomhed.

- Det vil styrke hele egnen og medvirke til at gøre andre iværksættere interesseret i at lokalisere sig hos os. Samtidig er det en styrkelse af det eksisterende lokale erhvervsliv, at Vesthimmerland via Billig Pakkepost er på forkant med avancerede transportsystemer, hvor kunden er i centrum, pointerer bestyrelsesmedlem i LAG Jammerbugt-Vesthimmerland, Asger Andersen.


Landdistriktskoordinator Peter Bach Frederiksen, Aars, ser Billig Pakkepost A/S som et godt eksempel på at finde nye virksomheder til landdistrikterne.


- Billig Pakkepost er i sig selv en ny type virksomhed, der lever af internettet. Det drejer sig om en højteknologisk virksomhed, der kan tjene som inspiration til, at andre avancerede virksomheder måske vil overveje at slå sig ned i vort områder, slutter Peter Bach Frederiksen.



Opdateret  25-01-2011 /  af  lagjammerbugt Admin
blank